I øjeblikket, så arbejder flere tusind danskere hjemmefra, og hvis du er en af dem, så har du måske også opdaget at det til tider kan være svært at holde koncentrationen og forblive produktiv. Derfor er der herunder nogle tips og tricks, som kan hjælpe dig med at øge koncentrationen og forblive produktiv.
Lav en ”To do” liste over dagen
Ligesom du normalt møder en på arbejde i et fast tidsrum, så kan et fast tidsrum på hjemmekontoret også hjælpe dig. Hvis dette er svært, evt pga forstyrrelser fra børn eller andet, så kan en todo liste hjælpe, således er du sikker på du når hvad du skal. Yderligere kan det give tilfredsstillelse at krydse opgaverne af, hvilket kan hjælpe på motivationen i længden.
Prioriter arbejdet
Når du har lavet din todoliste, så kan du passende overveje hvilke der er de vigtigste og hvilke er der er de mest krævende. Ofte, hvis motivationen er manglende, så kan det være en god ide at starte med de letteste opgaver, så får man en følelse af at komme i gang, og kan så samle motivation til de svære og krævende opgaver.
Undgå forstyrrelser på hjemmearbejdspladsen
Når man arbejder hjemme, kan man hurtigt komme til at lave opspringshandlinger, som f.eks. at tømme opvaskemaskinen eller sætte en vask over, men alle de små forstyrrelser vokser over tid, og er alle med til at forstyrre dit flow. Undersøgelser viser at det kan tage op til 25 min at komme ind i et arbejdsflow igen, hvor du rammer samme koncentrationsniveau som før du blev afbrudt.
Nogle ting du kan gøre er f.eks. at undgå at svare på ikke vigtige mails, slå notifikationer fra på mobilen og aftale med kollegaer og evt øvrige medlemmer af hustanden hvilke timer du arbejder fokuseret i.
Faste pauser er vigtige
Noget andet som er vigtigt for alle, om det er hjemme eller ikke, er pauser. Din hjerne har godt af pauser, og kan hjælpe på produktiviteten. 5 min i timen er et minimum, og du kan passende bruge pausen på at hente kaffe, gå en lille tur udenfor efter frisk luft. Når du kommer tilbage fra din pause, er det vigtigt du husker at skifte arbejdsstilling. Helst gerne hvor du står op.
En ergonomisk arbejdsplads
Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt med en ergonomisk arbejdsplads. Så du undgår skader og smerter, som kan forhindre en effektiv arbejdsdag. Hvis du ikke allerede har investeret i et hæve sænkebord, så er det et godt sted at starte. At kunne stå op i løbet af dagen er vigtigt for din krop, hvor særligt din ryg bliver belastet hvis du sidder ned for lang tid ad gangen. En investering i en ergonomisk kontorstol er også penge godt brugt.