Projekter balancerer på grænsen mellem succes og fiasko. Det er projekters natur.
Projekter handler som oftest om udvikling – at skabe nyt land, om man vil. Og når man går, hvor ingen har gået før, så er chancen for at noget går galt bare større end hvis man udfører en velgennemført og veltestet opgave.
Men vi har brug for projekter for at føre verden fremad. Vi har brug for udvikling for at vi kan drive vores virksomheder smartere, hurtigere og mere innovativt. Så der er ingen vej udenom at vi organiserer udviklingsaktiviteter som projekter.
Men kan vi gøre noget for at undgå at projektet kører i hegnet?
Forøg chancen for succes med uddannelse
Med projektleder kurser kan du sørge for at projektlederne i din virksomhed er perfekt klædt på til at møde alle udfordringer, som de kan møde i et projekt.
Projektlederen er omdrejningspunktet i en projektorganisation, der er sammensat af mennesker fra forskellige dele af jeres organisation – som regel udvalgt fordi de er fagligt dygtige; ikke nødvendigvis fordi de elsker at samarbejde. Det er projektlederens opgave at sikre, at disse fagligt dygtige specialister kommer til at arbejde så effektivt sammen, at projektet kører som smurt.
Det kan du sikre ved at give dine projektledere uddannelse. For der er veldokumenterede metoder for, hvordan man skal køre sine projekter, så chancen for fiasko bliver minimeret. Og de metoder skal en projektleder have på rygraden.
Værktøjskassen skal være på plads, så projektlederen kan møde alle udfordringer – uanset om det er pres fra virksomhedens ledelse, uro blandt medarbejderne i projektet eller noget helt tredje.
Det kan en projektleder
En projektleder skal kunne lede op ad mod virksomhedens ledelse, ud ad mod de ledere, der har udlånt deres medarbejdere, og nedad – mod medarbejderne, der arbejder på projektet. Og projektlederen skal løbende afrapportere, hvad projektets status er; hvor står vi i forhold til aftalte milepæle, og hvilke hindringer er der for fremdrift. Og en projektleder skal gerne kunne se ind i krystalkuglen og forudsige, hvor problemerne kommer fra.
Alt dette og mere til kan man lære på projektlederkurser.
Veluddannede projektledere gør projektmodellen mere robust
Hvis jeres projektledere har en god faglig ballast på plads indenfor projektledelse, vil I gøre chancen for succes meget større i udviklingsaktiviteterne i jeres virksomhed. Det gør i sidste ende en forskel på det marked I er på – og sidste ende sikrer det virksomhedens overlevelse.
Virksomhedens succes er afhængig af, at I bliver dygtige til at gennemføre jeres projekter.