Hvad er meningen med Dogecoin? Det kigger vi på her

Hvad er meningen med Dogecoin? Det kigger vi på her

Det er svært ikke at høre om ordet “Dogecoin” her for tiden, men hvad betyder det – og hvad der meningen med det hele egentlig? Det kigger vi nærmere på her i denne artikel. Mange snakker om Dogecoin disse dage, fordi kursen på den er steget rigtig meget på det sidste.

For at kunne forklare, hvad meningen med Dogecoin er, skal vi helt tilbage til 2013. Her var Bitcoin ved at få popularitet, og der var en masse andre kryptovalutaer, der poppede op. Mange investerede i disse i håb om at tjene hurtige penge – det var komplet irrationelt, og mange tabte penge. Andre tjente godt på det. En ingeniør skrev på Twitter, at man skulle investere i noget, der hedder Dogecoin, fordi det ville være fremtiden. Det var dog en joke, fordi Dogecoin fandtes ikke på det tidspunkt. Ingeniøren fandt på det for at drille Bitcoin og andre kryptovalutaer ved at kombinere ordet “coin” med doge, der var et meget populært meme i 2013. Du har måske set doge hunden, der stadig florerer i dag på de sociale medier.

 

Lad os spole frem til 2021, hvor Dogecoin bliver aktuelt igen. Kurserne på Dogecoin (DOGE) er i vejret, og mange spørger hvorfor. I forbindelse med de store kursstigninger på Bitcoin og Ethereum, er andre kryptovalutaer også begyndt at følge med. Generelt kan man sige, at hele markedet følger Bitcoin. Hvis Bitcoin stiger, så vil resten af markedet oftest også gøre dette. Derudover har du nok hørt om fænomenet WallStreetBets på Reddit, der prøver at finde den næste store aktie og koordineret opkøber den. GameStop var det helt store i starten af 2021, fordi kursen på netop denne aktie steg rigtig meget på grund af Reddit. Nu prøver andre brugere fra Reddit at gøre det samme med kryptovalutaer. Dette gør de igennem deres sub-reddit SatoshiStreetBets, der fungerer meget som WallStreetBets.

 

Det er ikke altid klart, om ovenstående fremgangsmåde er tilladt, og vi opfordrer ikke til at deltage i ovenstående aktivitet. Det er blot for at informere om historien bag Dogecoin. Hvis du vælger at købe Dogecoin, skal du være opmærksom på, at det er en investering med meget høj risiko. Det er altid en god idé at finde information fra flere kilder, specielt omkring valutaer der startede ud med at være en joke.

 

Hvis du er interesseret i digitale valutaer, kryptovalutaer og Bitcoin generelt, kan du med fordel læse med inde på MyCrypto.dk. De har lavet en masse artikler og guides til kryptovaluta. Deres mest populære artikel er deres kæmpe investeringsguide til Bitcoin, hvor de sammenligner en del forskellige børser og handelsplatforme. Som tidligere nævnt, bør du dog ikke holde dig til én informationskilde, hvorfor vi anbefaler, at du får information flere forskellige steder fra.

Lukket for kommentarer.

Proudly powered by WordPress | Theme: SpicePress by SpiceThemes